Barnets Bog i ringbind eller hardcover

300x1920__hero_sengetøj

Ringbind eller hardcover? Sådan vælger du Barnets Bog

Barnets Bog fra PRIK & STREG findes i to udgaver: vores originale model i ringbind og en hardcover-udgave. Begge er designet og produceret i Danmark, og begge giver plads til graviditeten, fødslen og alle de små og store minder fra barndommen.

De to bøger bygger på samme idé: Det er ikke kun barnets første gange, der fortjener plads, men også de minder, I samler gennem hele barndommen, som julen, ferierne og de små hverdagshistorier. Forskellen ligger i formatet. Ringbindet er stort og kan vokse med jer, mens hardcover er en mindre bog, hvor alt er samlet fra start. Her kan I se, hvad der adskiller de to forskellige modeller; indholdet i ringbindene er det samme i alle ringbind, og indholdet i hardcover bøgerne er det samme i alle tre – kun forsiderne er forskellige.

Se alle Barnets Bog bøger her >
Forskel Barnetds Bog Hardcover og Ringbind Sif

Barnets Bog i ringbind

Ringbindet er vores originale model og den, mange kender os for. Bogen er i A4 med 90 sider på 200 g mat papir, der er tykt nok til, at kuglepennen ikke trykker igennem. Ringbindet er lavet i et smuds- og vandafvisende materiale, og fire hvidlakerede ringe holder siderne pænt på plads.

Den store forskel er, at I selv bestemmer, hvilke sider bogen skal indeholde. Allerede fra start kan I fjerne sider, der ikke passer til jeres familie, og tilføje andre, fx om højtider, ferier, søskende eller mors dagbog. Siderne kan også flyttes rundt, og I kan sætte plastiklommer i til hospitalsarmbånd, scanningsbilleder og tegninger fra vuggestuen. Bogen dækker fra graviditeten til omkring 7 år og første skoledag.

Barnets Bog i ringbind eller hardcover

Barnets Bog i hardcover

Hardcover-udgaven er en indbundet bog i et mindre format, 17,5 × 24,7 cm. Den har 116 sider på 140 g mat papir og et ridsefast omslag med titlen i guldfolie. Den fås i universerne Ulve, Ræv og Dådyr og er designet og produceret i Danmark på svanemærkede materialer.

Indholdet følger samme opbygning som ringbindet, fra graviditeten til første skoledag omkring 7 år. Siderne er mindre, så der er lidt mindre at fylde ud om hver begivenhed, og derfor har bogen flere sider end ringbindet. Den passer godt til jer, der gerne vil skrive lidt om de vigtigste minder og have en bog, der er let at tage frem.

Fordi bogen er indbundet, kan der ikke tilføjes eller flyttes sider.

Forskellen på et øjeblik

  • BARNETS BOG I RINGBIND (Størst)
  • Format: A4
  • 90 A4 sider
  • 200 g mat papir
  • Spænd: Graviditet til 7år og skolestart + mulighed for ekstra tillæg
  • Sider kan tilføjes, fjernes og flyttes? - Ja
  • Plads til plastiklommer? - Ja
  • Omslag: Kraftigt, smuds- og vandafvisende
  • Egnet til alle familiesammensætninger
  • Største fordel: Fleksibel med mulighed for tilpasning og tilføjelse/fjernelse af sider og at samle alle de minder, man ønsker. Man bestemmer selv hvornår den er færdig.
  • BARNETS BOG I HARDCOVER (Mindst)
  • Format: A5+ (17,5 × 24,7 cm)
  • 116 A5 sider
  • 140 g mat papir
  • Spænd: Graviditet til 7år og skolestart
  • Sider kan tilføjes, fjernes og flyttes? - Nej
  • Plads til plastiklommer? - Nej
  • Omslag: Ridsefast, titel i guldfolie
  • Primært egnet til familier med to forældre
  • Fordel: Lille og håndgribelig, når den er udfyldt er Barnets Bog projektet 'færdigt'

Hvilken passer til jer?

Vælg ringbindet, hvis I gerne vil kunne tilpasse bogen undervejs, eller hvis I gemmer meget som armbånd, tegninger og udklip. Ringbindet passer til alle familiesammensætninger, og det er også det rigtige valg for soloforældre, donorfamilier, tvillinger og familier, der har brug for særlige sider. Ringbindet findes også som XL med bredere ryg, hvis I ved, at bogen bliver tyk.

Vælg hardcover, hvis I hellere vil skrive lidt om hver begivenhed end fylde store sider ud. Den mindre størrelse gør bogen let at gå til, og I skal ikke tage stilling til ekstra sider. Bogen har en side om barnets forældre og er derfor primært tænkt til familier med to forældre.

Som gave

Begge udgaver er en fin gave til en barsel, en barnedåb eller en navngivning. Overskrifterne i bogen er formuleret, så de kan bruges uanset barnets alder, og derfor kan stort set alle sider stadig udfyldes, selv om bogen først kommer i hus efter fødslen.

Giver I ringbindet, kan forældrene selv vælge ekstra sider senere, så bogen passer til netop deres familie. Hardcover er et godt valg, hvis I vil give en komplet bog, der ikke kræver mere.

Barnets Bog Hardcover Dådyr

Se begge udgaver

I kan se alle designs i begge udgaver på vores side med Barnets Bog. Har I brug for inspiration til, hvad I kan skrive, så læs også Hvad skriver man i Barnets Bog? → /hvad-skriver-man-i-barnets-bog/

Se alle Barnets Bog bøger her >

Følg os på Instagram

Cookie-indstillinger

Din kurv

Ingen varer i kurven.