Tanker om Barnets Bog

Aftrykssæt til babyaftryk af babys hænder og fødder

Da jeg var barn havde min mor lavet en Barnets Bog til mig. Dengang kunne man kun få helt blanke bøger, så det var DIY for alle pengene.

Men hvor jeg elsker at kigge i den… At se hendes håndskrift og læse om de oplevelser hun dokumenterede i den.
Nogle af dem var jeg for lille til at kunne huske, men hun har også været god til at fortælle om oplevelser, jeg til den dag i dag kan huske.

Vi boede i Polen dengang, indtil jeg blev 5 år, og jeg bliver helt nostalgisk når jeg ser de udklip hun har indsat af de tv-programmer og andre ting, jeg kunne li’.
Der er også en side med en af mine tegninger i… en side, jeg selv besluttede mig at udfylde uden at have fået lov. Og jeg husker tydeligt at hun blev ret sur over at jeg havde tegnet i bogen.

I dag er vi begge så glade for at den side blev, for det er den eneste barndomstegning jeg har.

Min egen barnets bog som min mor har lavet – fyldt med minder fra min barndom. Hun har endda indsat de rationeringsmærker man brugte dengang i Polen. Nederst er siden fra hvor vi kom til Danmark, og sidste billede mine egne kreative udskejelser mens hun ikke kiggede.

Når jeg tænker tilbage på min egen barnets bog var der derfor nogle ting, som jeg også gerne ville have, mine egne børns bog kunne rumme; jeg ville prioritere gode oplevelser i stedet for at dokumentere alle deres ‘første’.
Især fordi Maya var tæt på at runde de 3 år, da jeg kom i tanke om at gå i gang med en for hende.
Desværre kunne vi bare ikke finde en bog der ikke omhandlede barnets ‘første’ af enhver art, med mindre jeg gik 100% DIY vejen ligesom min mor.
Jeg var fristet til blot at købe en blank bog, men tænkte at der måtte være andre, der sad i samme knibe; at man var kommet i tanke om at lave en barnets bog lidt for sent.

Sådan blev ideen om vores barnets bog til. Men laver man en bog, der skal kunne bruges af flere, må man tænke alle mulige scenarier igennem. For eksempel var det vigtigt at den kunne bruges både af dem, der ønskede at dokumentere ‘barnets første’ men også til sådan nogle som os, der var gået sent i gang og ikke nødvendigvis kunne huske datoerne for de forskellige begivenheder.

Heldigvis var det noget, fleksible overskrifter kunne klare: Så i stedet for at der stod ‘Mit Første Bad’ står der ‘Badetid’ – så kan man bruge siden både om det første af slagsen, eller det hundredeogtyvende – og hvorfor egentlig ikke om en tur i svømmehallen…?

Siderne ‘Din Udvikling’ er de sider, som normalt hedder ‘5 måneder gammel’, ‘7 måneder gammel’ osv. Men i stedet for at diktere hvilken alder man skriver om (igen – vi havde ikke meget samlet om de forskellige aldersmilepæle for hende) besluttede vi, at det skulle man selv have lov at skrive ind.

Så med en simpel ballon ude i siden, hvor man kan skrive barnets alder var det problem løst. På den måde kunne man fremhæve alle de gode minder man havde lyst til at fortælle om.

 

‘Maya 22 måneder’ – jeg havde bare lyst til at skrive om nogle af de gode oplevelser hun havde lige på dette tidspunkt. Blandt andet at hun selv kunne holde hundesnoren til bedstemors hund. Da jeg selv skal skrive alderen ind i ballonen kan jeg frit vælge imellem alle aldre at skrive om.

På samme måde er ‘Min Første Jul’ blevet til ‘En Magisk Jul’: begge vores piger var kun et par dage gamle, da de oplevede deres første jul. Og skulle vi skrive om den, ville det være lidt fjollet at berette om hvad vi andre spiste mens de selv sov igennem hele dagen… ikke særlig spændende for dem at læse om når de bliver ældre.
Men med ‘En Magisk Jul’ har jeg i Mayas bog valgt at berette om det år, hun mødte julemanden for første gang. Det var så stort!
Jeg er sikker på, det er et af de øjeblikke man husker selv som voksen, især hvis der er en historie og et par billeder til.

Vi mangler stadig at få fremkaldt de sidste billeder – men denne side skulle helt klart omhandle om dengang Maya mødte julemanden for første gang. Næsten alle venstre-sider i bogen har et dekorativt mønster hvor du kan indsætte billeder eller udklip – men de skriger ikke på dem, så du kan også lade dem stå tomme indtil du har nogle fremkaldt.

Og det med minder tror jeg er noget, vi er flere og flere der værdsætter og er begyndt at tænke over at få samlet. Jeg tror det har noget at gøre med, at i en verden, der er blevet så materiel, ønsker vi os i stedet noget ægte – noget der får os til at føle noget og betyder noget…

Jeg synes jeg er blevet endnu mere opmærksom på at få gemt minder efter jeg fik Emilia; Vi har besluttet at vi kun skal have to børn, og velvidende om dette, oplever jeg hendes udvikling meget mere intens end med Maya.

Lige fra første dag på sygehuset, hvor jeg efter kejsersnit lå i en morfinrus og tænkte ‘Hvor er det vildt det her.. jeg kommer aldrig til at opleve at føde igen, at holde en så spinkel nyfødt og tælle hendes fingre og tæer for gud ved hvilken gang…’
Og den følelse har grebet mig kontant: ‘Jeg kommer aldrig til at have en en-uge gammel baby igen… lad mig få taget et par ekstra billeder’
eller når jeg forsøger at trække min mand med ned; ‘Gisp! Skat! Hun er to uger gammel nu – og jeg har endnu ikke fået taget aftryk af hendes hænder og fødder. Jeg er jo nødt til at kunne huske PRÆCIS hvor bittesmå de var!’

Jeg tror, at når man er klar over, at man ikke skal have flere børn, bliver alle milesten også mere sentimentale.

Hvor jeg med Maya havde travlt med hvornår hun mon kunne sidde selv, spise fast føde, kravle, gå osv har jeg denne gang en anden ro, hvor jeg tager mig tiden til at nyde at Emilia bare er… en baby.
Det lyder måske mærkeligt, men der har strømmet en glæde over mig, når hun midt om natten har krævet mælk og jeg skulle op og amme hende. Når man først ved, hvor hurtigt den tid er forbi, værdsætter man den på en helt anden måde.

Måske har det noget at gøre med at hendes ‘første’ bliver mine ‘sidste’?: ‘Sidste gang jeg har en baby der ikke kunne sidde selv’, ‘Sidste gang jeg har en baby der ikke kunne kravle’, ‘Sidste gang jeg har en baby der stadig vil ammes om natten’

Gisp! Jeg må hellere få taget nogle flere billeder før tiden er fløjet 🙂

Barndomsminder er bare det bedste! Her fra en tur i Geografisk Have i Kolding, hvor vi alle samlede blade og tørrede dem.

Slutteligt har jeg gennem min egen bog samt gennem venner fundet frem til nogle af de ting, der er gode at få med i en barnets bog – hvad enten man har vores udgave eller en anden.

  • Hvis der er to forældre, så sørg for at begge får skrevet i den. Det er så skønt at kunne se deres håndskrift når man vokser op, og se at begge har været med til at skabe minderne.
  • Glem alt om at holde en Barnets Bog stiliseret og ‘pæn’ – Gå i stedet på rov i deres klistermærker og fyld bogen med udklip og klistermærker af de ting, barnet kan li’. Det bliver ren nostalgi for dem en dag!
  • Brug kuverter inde i bogen til at holde på gemmer – alt fra navneattest til tørrede blade kan opbevares heri.
  • Til dem, der har en barnets bog i ringbind: sæt et USB stik med billeder/videoudklip fast i en snor i en af ringene. På den måde får du plads til mange flere minder.
  • Tag aftryk af hænder og fødder. Er barnet ikke længere en baby? Det gør ikke noget – tag dem alligevel. Få fat i fingermalingen og lad dem forevige deres aftryk.
  • Selvom ‘min første….’ er store øjeblikke for forældrene, er det for barnet nok endnu mere sjovt at læse om nogle af de fantastiske øjeblikke i havde på legepladsen, i tivoli osv. Så husk ikke at stresse over at udfylde bogen, men gem nogle sider til disse fantastiske barndomsminder.

Har du flere ideer andre kunne få gavn af? Skriv gerne ind til os, og vi sørger for at få dem tilføjet.

Du kan læse meget mere om vores Barnets Bog her >>