Sådan bruger du blækfrit aftrykssæt

PRIK & STREGs blækfrit aftrykssæt er en nem og populær måde at tage fine aftryk af babys hænder og fødder.
Her er en guide til at få fine aftryk.

babyaftryk aftrykssæt prik og streg papirler

Hvorfor er det en god ide at lave aftryk af hænder og fødder?

Når man sidder med sin lille nye baby i armene, bliver man helt betaget af, hvor små deres hænder og fødder er, og de får også mange nus og kys. Børn vokser så hurtigt, og pludselig bliver de små babyfødder til store børnefødder, der løber rundt på legepladsen. For at bevare minderne om hvor små jeres babys hænder og fødder var engang, kan det være hyggeligt og meningsfuldt at forevige dem med et baby aftryk, som kan gemmes til fremtiden.

I finder aftrykssættet her

Hvad er blækfrit aftrykssæt?

PRIK & STREGs blækfri hånd og fodaftryk baby er en favorit blandt vores kunder, da det er nemt og enkelt at bruge. Sættet kommer med fire stykker fremkalderpapir, så der er plads nok til ca. otte aftryk. Der er altså også papir nok til at give bedsteforældrene et aftryk I gave. Aftrykssættet giver et flot og detaljeret aftryk, så man kan se alle de fine linjer fra de små hænder og fødder. Man bruger den medfølgende serviet med usynlig farve, så man ikke sviner babyens hænder/fødder.

Vores blækfrie aftrykssæt indeholder ingen skadelig kemi, så man kan sagtens pakke sættet i hospitalstasken, hvis man vil forevige aftrykkene umiddelbart efter fødslen og gøre dagen endnu mere mindeværdig.

Det kan være hyggeligt at tage flere aftryk i takt med at barnet vokser, så I kan se barnets udvikling – nogle tager endda også aftryk af forældrenes hænder. Hvis I vil tage flere aftryk senere, kan I nemt købe mere fremkalderpapir og blækfrie servietter.

Hvordan bruger man blækfrit aftrykssæt?

Babyer er ikke altid samarbejdsvillige, og vi ved at det kan være en udfordring at få lavet nogle gode aftryk af en baby, der ligger og bevæger sig – det oplever mange første gang, de prøver. Så mist ikke modet. Her får I nogle tips, der kan hjælpe jer på vej.

 

Skab en rolig og hyggelig stund: Det vigtigste tip er, ikke at lade processen stresse jer. Jeres barn spejler jeres energi. Hvis I gør det, mens hun/han er vågen, så prøv at gøre det til en hyggelig stund, hvor I pludrer eller synger med den lille. Hvis det ikke går i første omgang og I allerede har åbnet pakken med servietten, kan den lægges i en lufttæt pose; der kan den holde sig i flere dage.

Prøv, når baby sover: Hvis det er svært at få lavet et godt aftryk mens baby er vågen, kan I prøve igen, når hun/han sover. Nogle babyer reagerer mindre på berøring, når de er i dyb søvn, hvilket kan gøre processen nemmere.

Vær to om opgaven: For at gøre processen lettere for jer selv, anbefaler vi at I er to om at tage aftrykket. Én til at holde babys hånd/fod og én til at holde fremkalderpapiret.  Sæt evt. fremkalderpapiret på en hård overflade, som et clipboard eller en bog, som foden/hånden trykkes mod.

Øv jer først: I pakken medfølger fire ark papir, så I har mulighed for at øve jer, inden I laver det endelige aftryk. Øvelse gør det nemmere, og jo flere gange I prøver, desto bedre bliver teknikken.

Babys griberefleks: Små babyer har en naturlig griberefleks, og det kan være svært at få hånden åbnet nok til at få lavet et godt aftryk. Hvis I trykker forsigtigt på siden af babys hånd, kan I løsne for refleksen, så man kan smøre med servietten. Gør det evt. af flere omgange – én gang til at smøre med servietten og så igen til at tage aftrykket. Griberefleksen vil nemlig aktiveres igen, når I smører med servietten.

Brug af fremkalderpapir: Husk at tage aftrykket på den blanke/glatte side af fremkalderpapiret. Hvis I bruger den forkerte side, vil aftrykket ikke komme frem.

Læs vejledningen grundigt: Før I går i gang, er det en god idé at læse den medfølgende vejledning grundigt igennem for flere tips og tricks til at opnå det bedst mulige resultat.

Hvordan holder man sit aftryk pænt?

Når det er lykkedes jer at få taget et fint aftryk af jeres babys hænder og fødder, er det vigtigt at opbevare det korrekt, så det bevarer sin klarhed og farve over tid. Her får I nogle gode råd til, hvordan I bedst beskytter aftrykkene, så de kan holde sig flotte og klare, og I kan tage dem frem og mindes dem, når barnet bliver ældre.

 

Opbevar originalen mørkt og sikkert: For at undgå, at aftrykket falmer, bør det originale aftryk opbevares et mørkt og beskyttet sted – undgå at sætte det direkte i ramme. Når aftrykket udsættes for lys, vil farven hurtigt falme.

Brug en kuvert: Man kan vælge at opbevare aftrykkene i en kuvert for ekstra beskyttelse. Klæb evt. kuverten ind i barnets bog, så de er lette at finde frem, når I vil kigge på aftrykkene.

Sæt dem i barnets bog: Aftrykkene kan også sagtens tåle at blive sat direkte ind i barnets bog. Hvis I sætter aftrykkene ind i barnets bog, skal I ikke være bange for at åbne bogen. Det kan I roligt gøre – lige så ofte, som I vil. Så længe de ikke ligger fremme i længere tid, vil de ikke falme.

Korrekt påsætning: Når I sætter aftrykkene ind i en bog, bør I undgå at bruge limstift eller flydende lim, da det kan skade fremkalderpapiret. Vi anbefaler, at man bruger dobbeltklæbende tape, som er skånsomt og sikrer, at aftrykket holdes godt fast uden risiko for at skade aftrykket og bogen.

Sådan kan I have aftrykkene fremme: Vil I gerne have de søde aftryk til at hænge fremme, kan I købe vores plakat hvor aftrykkene bliver printet i 1:1 med navn og alder. Dette kan også være en find gave til bedsteforældrene.

Find plakaten her.

 

Med disse enkle råd kan I sikre, at jeres babys hånd- og fodaftryk holder sig flotte og bevaringsværdige – et minde, som I vil kunne værdsætte i mange år fremover.

 

Følg os på Instagram

Cookie-indstillinger

Din kurv

Vent venligst mens din kurv opdateres.