Hos PRIK & STREG lytter vi

Hos PRIK & STREG gør vi en ære i at udvikle vores sortiment ud fra inspiration fra vores kunder der konstant inspirerer os til at prøve nye idéer. Vores designs er lavet af vores dygtige og kreative designere der skaber illustrationer lige fra hjertet.

PRIK & STREG ønsker alle kunder får den bedste kundeservice og derfor går vi ti ekstra skridt for vores kunder. Vi sørger altid for at vores pakker kommer ud fra vores lager er kvalitetstjekket og vi går ikke på kompromis. Vi stræber efter glade og tilfredse kunder – din ordre er ikke en undtagelse.

Du kan læse om PRIK & STREGs historie her, eller hoppe direkte videre til vores shop. Ved at trykke på nedenstående.

Gå til vores shop

Vi er PRIK & STREG

Fra idé til handling

Da Ewa gik på barsel i slutningen af 2013 begyndte panikken at brede sig. Dels fordi fødslen af Ewas datter, Maya, var så tæt på, men også fordi den kreative livline, der var afløb for gennem jobbet på LEGO, ophørte fra den ene dag til den anden.

Og af alle de kreative DIY projekter Pinterest kunne byde på, var det designet af en personlig navnetavle til Maya, der vandt og som Ewa siger:
“Jeg elsker når der også er plads til et personliggjort design i et lækkert børneværelse.” Ewas arbejde på LEGO har gjort at hun er ret kræsen hvad designkvalitet angår. Det gav simpelthen ikke mening for Ewa at indrette et lækkert børneværelse for derefter at sætte noget tilfældigt på væggen. Hvorfor skulle man ikke også kunne lave en lækker navneplakat med barnets fødselsdata og personlige info? Ewa gik straks i gang, og Mayas navnetavle skulle da også designes ned til mindste detalje – mellem alle middagslurene.

På dette tidspunkt var der ikke tanker om en virksomhed.
Men en dag fik Ewa gæster på besøg, som fik øje på Mayas navnetavle, og straks foreslog de at Ewa satte den til salg på nettet, lavede et par farvekombinationer af den og spredte glæden til andre.

Ewa fortæller: “Ideen skulle lige summe et par dage.
Men da valget stod mellem det næste Pinterest DIY projekt og at lave flere navnetavler, var der ingen tvivl om, hvad jeg brændte mest for.”

babyaftryk små og store børn prik og streg profilfilm

Navneplakater var starten

Til højre er navnetavlerne før. Længe inden det færdige og finpudsede design var på, og en masse modeller og designretninger måtte lade livet. Kort efter kom stjernetegnene med PRIK & STREGs karakteristiske ‘&’ har været en del af designet siden starten, og er i dag blevet en del af vores logo og varemærke.

Det blev starten på PRIK & STREG, og mens Ewa var halvvejs med at implementere webshoppen i starten af 2014 tikkede den første ordre ind.
Ewa tænkte, det nok var systemet, der sendte en test, men nej; ordren var ægte! Nu skulle der designes plakater!

Siden er det blevet til rigtig mange plakater, og kvaliteten er igennem årenes løb blevet optimeret konstant, da det er PRIK & STREGs højeste ønske at levere et perfekt finpudset design til hver eneste navnetavle der trykkes.

Fødselsplakat

Inspireret af kunderne

Igennem konstant dialog med kunderne, både gennem Facebook, mail og til messer, kommer der også masser af ideer og der tilføjes derfor også jævnligt nye produkter og designs til webshoppen:

“For mig er det bare den bedste inspiration, når kunder henvender sig med et ønske til et produkt; For eksempel fik vi i starten rigtig mange henvendelser på en Barnets Bog i et design, der tillod masser af billeder og med søde illustrationer – men i et moderne design. Og så måtte jeg til tegnebrættet igen, da jeg ved nærmere undersøgelse godt kunne se, at et sådan koncept manglede. Bogen er siden kommet til og er blevet taget rigtig godt imod.”

Barnets Bog fra PRIK & STREG er siden gået hen og blevet en bestseller. Den bliver især rost for dens anderledes, fleksible indhold, der ikke kun skal omhandle barnets ‘første’, som ellers hidtil havde været traditionen indenfor kategorien – dermed kan den opstartes og bruges i meget længere tid uden at indholdet bliver uaktuelt eller skal tages ud af ringbindet.

Solsystemet Plakat Guld limited edition

Evig kærlighed til frihåndstegning

Da Ewas datter, Maya, også er en konstant inspirationskilde til hvilke nye tiltag hun laver har hun lavet en side med en masse gratis ting til print-selv. For eksempel når hun har lavet en ny malebogsside til Maya, kan andre også få glæde af den og disse sættes derfor på hjemmesiden til fri afbenyttelse. Under ‘gratis downloads’ kan man også finde plakater til print-selv, både til stuen og børneværelset.

“I det hele taget er det at tegne en stor passion for mig. Tidligere lavede jeg en masse illustrationer gennem mit arbejde på LEGO, heriblandt LEGO Friends og LEGO Elves karaktererne og deres universer, men mit arbejde som design manager tog en anden kreativ retning.

Jeg illustrerede dog stadig i fritiden, og det er tit sådan at de nyeste plakater bliver til. Selvom jeg tegner i frihånd gør jeg det som regel gennem min tegneplade der er sat til computeren. Jeg nyder denne process, for her kan jeg virkelig slå mig løs og eksperimentere både med hårde akvarelteksturer og bløde former. Og det skaber nogle rigtig interessante kontraster.” – Ewa, indehaver af Prik & Streg

Magnet rammer fra Prik & Streg kan bruges til børnenes kunstværker

PRIK & STREGs hver dag

Hos PRIK & STREG er der ikke 2 dage der er ens – dagene udfolder sig forskelligt og her er der plads til den kreative proces. Der bliver konstant udviklet nye produkter der passer ind i sortimentet ved PRIK & STREG. Der er ikke noget der er overladt til tilfældighederne og der bliver værnet om designet indtil det står skarpt.

Noget der kendetegner PRIK & STREG er de håndillustrerede designs hvor der er brugt en masse tid og kærlighed inden det bliver sat i produktion. Kvalitet og design hænger sammen ved PRIK & STREG – det betyder at materialerne der bruges i produktionen er nøje udvalgt for at opnå højeste kvalitet.

Her er højt til loftet og uanset hvilken idé der kommer, så bliver den taget kærligt i mod. Hos PRIK & STREG handler det om at der er plads til alle og alle bliver hørt.

Her er vi i dag

PRIK & STREG er en voksende forretning der hele tiden er i udvikling med nye designs og udvidelser af eksisterende produkter. Der er fart på i pakkeriet året rundt.

I slutningen af 2022 påbegyndte vores udvidelses-eventyr. PRIK & STREGs internationale brand hedder MINI Misiu, hvilket betyder ‘lille bamse’ på polsk. Det første land MINI Misiu blev lanceret i er Polen under navnet minimisiu.pl – denne drives af Ewas familie, der stadig bor i Polen, og varerne afsendes derfor fra dag til dag ligesom vi er vant til fra PRIK & STREG.

Samtidig lancerede vi vores tyske webshop minimisiu.de – her afsender vi varerne efter de er kærligt pakket ind på vores danske pakkeri. Med den forventede leveringstid fra Danmark på 3-5 dage.

Gå til vores shop
Hvad skriver man i barnets bog?

Gratis levering ved køb på 399.- og derover

Hos Prik og Streg tilbyder vi gratis levering, når du køber for min. 399,-

Den bedste kundeservice

Vi elsker glade kunder og vi er meget stolte af vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook.

Kvalitets tjek af ordrer

Inden vi sender ordrer ud, så tilsikrer vi at alle ordrer overholder vores høje krave og at alt er pakket forsvarligt

Vores bestsellers

Det siger vores kunder om os

hjerte anmeldelse

Simpelthen så glad og tilfreds med de produkter I levere – I gør et sindssygt godt stykke arbejde, og jeg glæder mig til endnu engang at modtage en ordre fra jer ☺ tak for jer, og jeg glæder mig til at købe mange flere ting i fremtiden hos jer ♥

Trustpilot - Jacqueline

hjerte anmeldelse

Tvivl IKKE, bestil her, mega flotte produkter.

Deres service er i VERDENS KLASSE og er man presset i tid som jeg var, JA så klare de også det…

Trustpilot - Betina T.

hjerte anmeldelse

Super flotte produkter.

Jeg er utrolig glad for min bestilling. Produkterne er så fine og var i kontakt med kundeservice inden for at tjekke indhold og de var super søde, så jeg er godt tilfreds med mit køb 🙂 dertil var ordren pakket så fint! Kan klart anbefale dem til andre og det er ikke sidste gang jeg laver en ordre herfra

Trustpilot - Maria

hjerte anmeldelse

Dejlig oplevelse

Super nemt at tilgå hjemmesiden, hurtig levering, super service og flot produkt med den fineste indpakning og personlige hilsen. En hjemmeside man gerne vil handle på igen.

Trustpilot - Helene

hjerte anmeldelse

Meget behjælpelig kundeservice.

Fantastisk kvalitet og pris. Det gik også lynhurtigt. Vil uden tvivl bruge Prik og Streg igen!

Trustpilot - Sofie H.

hjerte anmeldelse

Hvis jeg kunne give flere stjerner…

Hvis jeg kunne give flere stjerner havde jeg gjort det. Er så vilde med deres side og man modtager virkelig nogen smukke indbydelser. Deres service er helt i top, man modtager en mail om ens bestilling om man vil godkende inden de sender og om der noget der skal rettes❤️kan varmt anbefales og man modtager de smukkeste indbydelser

Truspilot - Pia Carlsen

Bryllupsinvitationer anmeldelse af PRIK & STREG
hjerte anmeldelse

Tusinde tak for de flotteste…

Tusinde tak for de flotteste indbydelser og bordkort. Jeg er så tilfreds med både print, kvalitet og skrifttypen.
Desuden super hurtig service. Vil helt sikkert vende tilbage næste gang jeg skal bruge indbydelser eller andet print. Mange tak og 5 stjerner fra mig. Mvh Lotte i Nyborg

Trustpilot - Lotte Korsgaard Andersen

Bryllupsinvitationer anmeldelse af PRIK & STREG
hjerte anmeldelse

Fantastisk kundeservice og flotte produkter

Fantastisk kundeservice! Både før og under bestilling. Vi har købt bryllupsinvitationer + ønskeliste og resultatet er blevet så godt. Vi havde spørgsmål før bestilling og havde meget specifikke ønsker til resultatet og måtte bede om rettelser undervejs. Alle vores spørgsmål og ændringer blev mødt med venlighed, fleksibilitet og forståelse.

Trustpilot - Mathilde

anmeldelse af PRIK & STREG aflangt billede fingertryksplakat

Følg os på Instagram

Cookie-indstillinger