Gyseraften med vat i ørene

I går kom min lillebror på besøg. Vi skulle spise sammen, og planen var derefter, at vi skulle se en gyser. Som vi plejede.

For vi har set rigtig mange gyser sammen gennem årene, ham og jeg. Altså ikke sådan noget splatter, men gode gammeldags gys.
Det startede, da vi som små (da var han 7 år) havde fået fat i Halloween serien på VHS, som vi i smug så, hver gang vores forældre var i Tyskland for at handle. Og halløj nye fagre verden!
Det var jo ikke fordi vi ikke var skræmt – vi var rædselsslagne. Men da vi havde fået det hele på afstand efter første film begyndte vi at savne det kick, det gav.. Og så var der alligevel gået noget tid, så da far og mors cigaretlager-beholdning var svundet, og de atter drog mod Tyskland, så satte vi den næste på..

Sådan fortsatte det i mange år, og da vi til sidst blev voksne nok og ikke behøvede at se uhyggelige film i smug, lavede vi filmaftener hos hinanden. Og det var nemlig sådanne filmaftener, der også i allerhøjeste grad influerede hvor store fjernsyn vi hver især skulle have – og de kunne ikke blive store nok! For vi elskede gyset helt up-close, vi elskede at blive skræmt helt ind til knoglerne og surroundanlægget kunne ikke blive skruet nok op for at fuldføre denne mission.

Men siden vi har fået Maya er der ikke rigtig noget, der er som det plejer. Derfor var det nu også over et år siden, vi sidst havde siddet sammen i stuen med slukket lys og ladet noget, som overgår ens vildeste fantasi, køre over skærmen.
Men nu skulle det være. Efter en lækker middag, sad vi og nød det gode vejr i haven. Men jeg blev jo nødt til at genne os indenfor kl 21.00, for vi skulle jo gerne nå at se filmen inden Maya skulle have sin natamning…
Vi havde besluttet at se ‘Mama’, en film fra 2013 med Nikolaj Coster-Waldau, som efter 5 års søgen finder sine længe forsvundne niecer i et forladt hus dybt ude i skoven. Men hvem har taget sig af dem efter forældrenes død?
Det lød som den skønne, gode gammeldags thriller vi savnede.

Vi havde både popcorn og snacks, så alt var næsten som det plejede. Ved siden af stod nu også babyalarmen og jeg sad med fjernbetjeningen i hånden igennem HELE filmen.. Bare så jeg kunne skrue ned, så Maya ikke vågnede når smækkede dør og skingre skrig skulle fylde stuen.
Vi plejer ellers at være meget kritiske, men glæden ved at kunne se en gyser sammen igen gjorde faktisk, at vi var enige om, at filmen faktisk var helt ok.
Men der er bare noget helt essentielt ved lyden af en gyserfilm. Noget, jeg vil påstå man ikke kan undvære, og skruet ned duer altså bare heller ikke helt. Da filmen var slut påpegede min kreative og spydige lillebror, at den næste kunne vi måske se med høretelefoner i stedet..

Nu bor vi ude på landet, og min mand kørte derfor min lillebror hjem om aftenen, mens jeg gik ind i soveværelset til Maya. Og jeg ved ikke hvad det var, om det var gyset eller filmens handling, men den nat fik Maya i al fald lov til at ligge helt tæt op ad mig i dobbeltsengen – HELE natten.