Godmorgen

Den første slurk kaffe.
Følelsen, når det fyldige piskede skum rører læberne, når sødmen fra sukkeret når tungen.
Man sidder dejligt tilbagelænet og nyder smagen, duften, selv varmen fra den store kop på trods af det allerede er over de 20 grader udenfor.
I det same tænker man ‘Sådan burde alle morgener starte…’

Og dér kommer man pludselig i tanke om, at det ikke længere er morgen – man havde i hvert fald ikke på dette tidspunkt af dagen kunne slippe afsted med et ’godmorgen’ uden bemærkninger, hvis man var kommet valsende ned ad gangen på kontoret.
Men jeg er ikke på kontoret. Jeg er faktisk så langt væk fra kontoret og min ellers kendte hverdag i designafdelingen på LEGO som man nærmest kan komme.
Lige nu er jeg på barsel på 7. måned med mit første barn, Maya.
Vi har mange kælenavne til hende fra dag ét, og som alle forældre ved, kommer der bare flere til med tiden, jo mere man lærer babyen at kende.

Og Maya er en trold. Ikke bare en trold, men en af de vildest af slagsen. Hun er en nemlig en skovtrold. Det er den slags, som aldrig har haft brug for ret meget søvn for at have nok energi til deres udskejelser.
Hver anden time (på gode nætter!) er Maya vågen om natten – og vil meget hellere træne benmuskler ved at cirkelsparke eller hive sin far i krøllerne mens hun sagte taler til ham.
Lure om dagen? Tjo, to styks af 40 minutter er hvad vi får. Så er skovtrolden frisk igen og helt fyldt op med krudt, når hun møver sig frem og kravler rundt i stuen, primært efter stikkontakter, potteplanter og ting, der kan hives ned fra lavtstående køkkenhylder.
Jo, far og mor må være skiftevis på vagt. Når den ene sover tager den anden over.
Lige nu sover far stadig efter en lang nat med oprettelsen af Prik & Stregs webshop samtidig med at han hjælper Maya tilbage i søvnen de første par timer af natten, så mor får lidt sammenhængende søvn.
Derefter tager mor over. Når det endelig lykkedes at få Maya til at flade til ro og sove en smule, er det fordi hun trods alle velmenende råd og advarsler alligevel putter sig helt ind til sin mor i dobbeltsengen.
For det er jo også hyggeligt. Og når man tvinger ens trætte øjne op fordi man mærker en rumsteren i sengen, vågner man op til to kæmpe kuglerunde troldeøjne, der breder sig til et kæmpe grin, hvorefter en lind strøm af pludder starter.
På dette tidspunkt er der stadig rigtig, rigtig lang tid til man får lov at nyde sin kaffe.
Men når man ser det store smil og de begejstrede øjne tænker man alligevel ’Hvor er det godt, at alle morgener starter sådan!’

’Godmorgen!’